Freias historie - fra skuffen til bryllupssmykket
Freia brugte Réviv Studio da hun skulle finde et smukt, unikt og personligt smykke til sin bryllupsdag. Vi har spurgt Freia om hun vil fortælle lidt om sin oplevelse ved at samarbejde med Sarah og Réviv Studio om at skabe det perfekte smykke til den særlige dag.
- Kan du fortælle lidt om hvad du fik lavet, og hvorfor du valgte at gøre det i samarbejde med Sarah/Réviv Studio?
Jeg fik lavet de øreringe, jeg havde på til mit bryllup. Da jeg var i gang med forberedelserne op til brylluppet, var jeg ved at give op i søgen på øreringe til den store dag, fordi jeg ikke kunne forbinde mig med nogle af de øreringe jeg fandt. Da jeg så Sarahs side på Instagram, faldt jeg for farvevalget og det personlige udtryk. Der kunne jeg tydeligt se muligheden for at ramme det jeg havde i tankerne.
- Hvad var det bedste ved processen i at designe i samarbejde med Sarah?
Sarah er super nem at kommunikere med, og sætter sig hurtigt ind i ens ønsker og visioner for smykket. Med sine evner, formår hun at gøre ideer til virkelighed.
- Hvad betød det for dig, at dele af dine egne smykker kunne indgå i dit nye smykke?
Det betød rigtig meget, at øreringene blev meget personlige, ved at der blev brugt sten fra et af min mors gamle smykker. Et bryllup er en stor ting, og en dag med enorm glæde, men også nervøsitet. Så det føltes trygt, at der var noget der forbandt mig til det jeg kommer fra, så jeg klarere kunne se min fremtid med min mand og den familie vi nu har.
- Hvordan føles det at have mindsket spild af ressourcer, ved delvist at have benyttet materialer fra smykker der ellers kunne være blevet smidt ud?
Det er et stort plus! Jeg tænker meget på, hvordan jeg kan undgå at smide ud, men genbruge i stedet for. Så det er rigtigt rart at kunne købe et smykke der har fået nyt liv.
- Var det vigtigt for dig at du var med i designprocessen, og hvordan var det?
Jeg fik ideen til mine øreringe, med udgangspunkt i nogle øreringe som Sarah havde på sin Instagram. Det var nemt at tage udgangspunkt i Sarahs design og få lavet nogle få ændringer, som gjorde dem mere personlige for mig.
Freia er sidenhen blevet en af vores faste kunder, da hun har mange smykker i gemmerne der kan upcycles, og har både købt flere særbestillinger men også valgt smykker fra vores eksisterende kollektioner, som fx 'Mikkel' armbåndet, som du kan se her.
Har du også lyst til at bestille et særligt smykke med dit eget touch og/eller med dele af nogle smykker du ikke længere bruger? Skriv til os på revivstudio@mail.com, for et uforpligtende tilbud eller for at aftale nærmere.